Det uovertrufne portræt

Et portræt er et maleri, fotografi, skulptur eller anden kunsternerisk repræsentation af en person, i hvilket ansigtet og dets udtryk er i fokus.

Der findes forskelliger typer af portræt (listen er ikke udtømmende):

• Maleri
• Beskrivelse
• Tegning
• Fotografi

Ifølge ovenstående, er der altså to ting til portrætter:

• Hvordan personen ser ud
• Udtrykket i portrættet

Når man skal producere et fabelagtigt portræt, skal man først og fremmest gøre sig klart, hvad man vil sige med portrættet. Dernæst beslutte, hvordan personen skal se ud, og hvilket udtryk, der skal frem for at understøtte portrættet. 

Da jeg arbejder med portrætfotografi, vil dette blogindlæg tage udgangspunkt dette.

Formålet med portrættet

Man skal på forhånd have gjort sig klart, hvad portrættet skal illustrere, og det er min erfaring, at det ikke altid går som præsten prædiker. Ofte har man gjort sig nogle tanker med portrættet, men når man først kommer igang med at skyde billeder, og lærer personen at kende, finder man sider ved personen, som drejer formålet med portrættet i en anden retning. Det er det, der er sjovt ved at tage portrætter. Når man er i processen med at frembringe et uovertruffent portræt, komme ind under huden på personen i portrættet og ikke bare den polerede overflade, skinner personens indre lys og personlighed igennem, og resultatet i det storslåede portræt fastholder vores blik, vækker interesse og beundring, og man tænker over “hvem, hvad og hvor?”.

Jeg mener, der er følgende succeskriterierne for det uovertrufne portræt er at portrættet:

• Vækker undren og giver lyst til at se dybere
• Giver noget at tænke over
• Opløfter
• Viderebringer emotioner og autencitet
• Gør at man spejler sig i portrættet
• Giver indtryk af livet, når man ser på portrættet
• Indeholder noget modsætningsfyldt (Tænk Mona Lisa på Louvre)
• Viser den portrætteredes rene sjæl

I min optik skal portrættet vise, hvem personen er inde under den ophobede mængde af erfaringer, både positive og negative, som personen indeholder. Personen er sammensat af sig selv (sjæl) plus alle hans/hendes erfaringer, og opgaven i portrættet er at portrættere lagene og forsøge at komme ind til kernen og i portrættet vise personens historie. Derved fremkommer ofte en serie af portrætter, der viser de forskellige sider af personen. Når man ind til kernen i den proces, har det været en fabelagtig portrætsession.

Man kan portrættere flere områder hos en person. Portrættet kan indeholde emotioner, ren væren, ynde og æstetik. Det kan være kreativt og interessant. Læs mere om Kreativitet i portrætfotografi.

Portrættets udtryk

Når man arbejder med udtrykket i et portræt, er der flere faktorer, der spiller ind. Man kan ramme ind i mange forskellige udtryk, når man tager portrætter, og det er det, som er det sjove. Vi får meget ofte mange sjove stunder og gode grin.

Den sociale facade og den rene væren i portrættet

Personen, der portrætteres, indeholder ofte en social facade, som ved første øjekast kan virke autentisk og som værende personen selv. Denne facade fungerer som et panser, der skærmer for at man kan se, hvem personen i virkeligheden er. Facaden kan virke glad, glat, overskudsagtig eller “jeg har bare styr på det hele” attitude, og er efter min mening ikke så interessant at portrættere som dét, der er inde under facaden. Når man graver ind under facaden og finder den rigtige personlighed frem, så kan virkeligheden se helt anderledes ud. Der kan gemme sig vrede, sorg, fjendtlighed som, hvis det vækkes i portrættet, giver et nyt spændende udtryk. Man finder også ud af, at alle erfaringer i en persons liv har et emotionelt indhold. Det kan være førnævnte vrede, sorg og fjendtlighed, men det kan også være lykke, glæde og masser af smil.

Når jeg laver portrætter af mennesker, holder jeg meget af, at frembringe de positive aspekter af livet. Mit formål er at løfte stemningen både for personen, der portrætteres, for beskueren og for mig selv. Der er nok i denne verden, der er af negativ karakter, så med mine portrætter, vil jeg gerne trække i den positive retning. Derfor viser jeg ofte smil og glæde i portrættet og også noget, som vækker nysgerrighed og interesse. Det er dog også interessant at skabe et portræt af en person, hvor facaden er væk, og man ser personen som han/hun er. F.eks. kan en person, hvor livet har slidt også være et godt udtryk.

De allerbedste portrætter

De allerbedste portrætter, jeg stræber efter at tage, indeholder ikke nogen facade af nogen slags, men er blot en afbildning af personen, som han/hun er, uanset sindstilstand og udtryk. Uden filter, men blot ren væren. Jeg så på et tidspunkt en portrætserie af Søren Solkær, der hedder “Souls”, hvor han havde portrætteret Raji Yogi’ernes rene og fredfyldte meditative tilstand, hvor de er bevidste om dem selv men uden ego eller forfængelighed. Der kommer man ind til den rene kerne, og det er det, som jeg synes er de mest interessante portrætter. Ren væren fremkommer, når personen ikke er under indflydelse af nogen form for negative emotioner, men blot er tilstede med det, som er. Og kan man fange det i et portræt, har man fat i noget, der er interessant.

Beskueren afspejles i portrættet

Når man ser på et storslået portræt, er det ikke blot et portræt af en anden, men det afspejler også noget inden i os selv. Det minder om noget, vækker en lighed indeni. Ved det første øjekast, ser man personen og hans umiddelbare udtryk i en eller anden sammenhæng. Øjnene er det første man kigger på. Skaber det en forbindelse med beskueren, der vækker lyst til at vide mere. Men når man så kigger nærmere efter i portrættet, ser man rynkerne, skyggerne, tidens og livets slid i ansigtet, håret, kindbenene, munden, tøjet, kropsholdningen. Altså det umiddelbare i portrættet.

Fortsætter man med at kigge på portrættet, begynder der at dukke spørgsmål op. F.eks. hvorfor sidder eller står personen der? Hvad er sammenhængen? Hvad har personen gennemlevet i sit liv? Er der nogle erfaringer, der har været svære, og som har sat deres aftryk i personen? Og hvilke drømme har han/hun for fremtiden? Hvor skal personen hen? Hvem er personen? Til sidst ser man mennesket på portrættet i sin helhed og tænker over hans historie, drømme og mål, og da er målet med portrættet opnået.

Man kan også komme til at tænke på, at vi alle er unikke, idet vi alle er en særlig personlighed men også, at vi alle er i samme båd. Vi har alle vores liv med hver vores udfordringer, som i bund og grund ligner hinanden, men også et brændende ønske frihed og håb for fremtiden, og et godt portræt afspejler dette på trods af den modgang personen har haft.

Igen, det handler om, hvad budskabet er med portrættet og portrættets udtryk, men hvis et portræt kan viderebringe dele eller alle disse ting, er det et uovertruffent portræt. Hvis man som portrætfotograf formår at mestre ovenstående, kan man frembringe et uovertruffent portræt.

Portrættets udseende

Til at understøtte portrættets formål og udtryk er udseende også en faktor. F.eks. er tøjvalg, farver, rekvisitter, kontekst m.v. alle parametre, der spiller ind. Her kan fantasien spille frit ind. Alt er tilladt, når bare det understøtter formålet og udtrykket. F.eks. kan man lave en opstilling med en bar, hvor der sidder en mand og drikker sin drink. Man kan forestille sig, at han kigger nysgerrigt efter en kvinde, som sidder i baren (man ser hende ikke i portrættet), og man kan undre sig over, hvilke tanker han gør sig. Her er konteksten en mand møder kvinde, og nu skal farver, lys/skygge, emotioner, udtryk og blikke fortælle historien. Dette bringer mig frem til nogle af de redskaber, man kan anvende til det uovertrufne portræt.

Redskaber til det uovertrufne portræt

En af de discipliner, som kræves for at frembringe et uovertruffent portrætbillede, er personinstruktion. Ved god personinstruktion kan man komme ind under facaden og frembringe sårbarhed, udtryk og ægte emotioner, der er med til at illustrere personen, der portrætteres. Og man kan også skabe et så godt og trygt miljø i portrætfoto sessionen, at personen viser sin indre sjæl, ligesom Yogi’erne og derved komme ind til kernen. Det er super interessant at arbejde med personinstruktion, når man laver et portræt. Personinstruktion kan også anvendes til at sætte den stemning, man gerne vil have i portrættet eller f.eks. den scene, jeg illustrerede med baren, mand møder kvinde.  

Andre discipliner er af mere teknisk karakter, f.eks. lys og skygge, kontraster, komposition, harmoni/disharmoni og kamerateknik men også tekstur og stil i portrættet.

At kunne frembringe sådan et uovertruffent portræt er noget jeg personligt stræber efter, og ovenstående er de retningslinjer, jeg tilstræber. Det er ikke let, og jeg er der bestemt ikke endnu, men det er en rejse at komme derhen. Og det er i rejsen, i processen, at det sjove opstår.

Hvis du vil være med på denne rejse, og få taget dit portræt, så tøv ikke med at kontakte mig.